Sunday, November 11, 2007

Ugen der gik

Så er den unge hr. Mikkelsen startet i skole. Han har glædet sig meget og han er ikke blevet skuffet. Efter første dag kunne han berette, at han havde erhvervet sig 5 nye venner. Dagen var gået med skiftevis leg og spisning. Det eneste som han syntes var keeeedeligt!! var en times hvile efter frokost. Tobias havde sørget for at holde sig vågen, for sove, det vil han ikke.

Nu har jeg gået hjem fra indre by to gange og det er meget hyggeligt og lokalt. Folk hilser fra deres haver og på den meget smalle vej er bilisterne meget venlige til at holde en god afstand.
Det er Pirates week i denne uge. Jasper har deltaget i 5km svømning og 5km løb og i næste uge skal han løbe 10km. Han vandt til mit held et 3 måneders medlemskab i et motionscenter, som jeg regner med at starte i om en uge.

I næste uge skal Christoffer starte i vuggestue, så den uge kommer til at gå med at køre ham ind og få organiseret aflevering og afhentning af begge unger. Jeg er endnu ikke klar over, hvor strikse de er med tider i Vuggestuen, men som jeg læser det, så er der bestemte tidspunkter, hvor man aflevere og afhenter, som i skolen.

Trafikken hernede er ikke så slem, men lige omkring kl. 8 og kl 15 er det slemt, da mange af skolerne ligger i vores område. Det betyder, at forældre og skolebusser, der aflevere børn, er helt kaotiske på de to tidspunkter.

I torsdags var vi ude at spise ved en af Jaspers kollegaer David, hans kone Monica, deres 2 børn Alexa / Thomas og golden retriver Sandy. Familien skulle til Florida på familiebesøg her i weekenden, så vi passede Sandy indtil idag søndag. Det er en rigtig sød Retriver hvalp på et halvt år, men alligevel var det rart at aflevere hende igen. Det er som at have et ekstra barn inde døre, lidt stressende.

Vi har været ude at kigge lidt under havoverfladen, Tobias og jeg. Her er mange forskellige slags, fisk og det er bare at tage en snorkel på og hoppe i vandet. Jasper har set en rokke og en nurse shark i havet, udefra hvor vi bor. Tobias og jeg bevægede os ikke så langt væk. Vi skal lige vænne os til havet, men regner også med, at nå at få sådanne oplevelser, imens vi er her.

Lige nu nyder vi at være her og vejret er ikke for varmt - lige tilpas. Vi er også over den varmeste og fugtigste periode. Det har ellers lige stået ned i stænger i 2 min. og nu regner det ikke en dråbe. Jasper er taget ud at løbe, men det kan være han har undgået det, da de her skybrud kan være meget lokale.

Jasper kom hjem drivvåd, han havde endda fået to omgange.

Igår så vi en spændende film. Det endte dog med at vi ikke kunne se den sidste ½ time, da det regnede så meget, at signalet forsvandt. Hvis man vil være sikker på at se en film færdig, et det altså er det god ide at tjekke vejrudsigten, :-).

No comments: