Monday, April 21, 2008

Monster tegning

Tobias har endnu engang fået publiceret en tegning på borneliv.dk. Denne gang er det det en af hans mange monstertegninger. Nedenfor er hvad eksperterne skrev om værket.

Krokodille Monster hedder denne tegning af Tobias Bang Mikkelsen. Ifølge Tobias bliver krokodille monster angrebet af "Lille" monster.

Tobias fortæller selv følgende historie om motivet i tegningen:
"Når krokodille monster sover kommer der nogle små monster og renser tænderne. De spiser monsterbiller og grøntvat og drikker sodavand og løber stærkt."

Det er en rigtig god historie med masser af indhold og dramatik, handling og udtryksfulde ord. Ofte er den tegning, et barn tegner, en erstatning for den fortælling, som barnet ikke selv kan fortælle på grund af manglende ord og sprog, som kan udtrykke barnets følelser og viden. Tobias har imidlertid en god forklaring på den smukke tegning med de mange flotte farver.

Farverne hvid, sort og grå er udelukket som bærende farver på figurerme. Gul er desuden heller ikke en vigtig farve hvilket fortæller os, at Tobias ikke selv er med på tegningen. Fortællingens eller historiens sprog i form af ord (vises med den lilla farve) er en "naturhistorie" (med den grønne farve i midten). Fortællingen eller historien er om en fantasinatur, hvor de "levende" monstre (vist med farverne rød og lyserød) forholder sig symbiotisk, intuitivt og eksistentielt til hinanden (vist med blå nuancer).

Tobias har sikker ikke viden om malerne Asger Jorn og Carl Henning Pedersen, men det er lige før, at tegningen "måske kunne" være en "tidlig" Asger eller Carl Henning.

Rigtig flot tegning, Tobias.

1 comment:

Anonymous said...

hvorfor ikke:)