Mange af Havanas bygninger er meget smukke, men stort set det hele trænger til istandsættelse. Den gamle del af Havana, er man ved at renovere. Man kan forestille sig hvilken leben der har været i velmagtsdagene. Det har været et Mekka. Bygningerne som er så rigt dekoreret og alle de store veteranbiler, som stadigvæk er på vejene afspejler den storhed byen engang havde.
Landet er fattigt, hvilket betyder at mange af de gamle biler efterhånden ligner blik biler, fordi de har været lappet så mange gange og oliefilter "er en by i Usbekistan", for de forurener mere end de værste TukTuks i Thailand.
Jasper var der for 16 år siden og dengang var turister et sjældent syn. Nu er der forholdsvis meget turisme, hvilket forhåbentligt vil give noget valuta til et meget trængende land.
På trods af at folk er fattige, så er der få der tigger og de få der kom og spurgte efter tøj osv. (i det skjulte) var rene "normalt" klædte mennesker. Folk så generelt heller ikke ud som om de sultede. Der var nogle enkelte som kiggede efter mad i skraldespande osv., men det var sjældent.
Udvalget af mad er stærkt begrænset. Den første aften spiste vi i hotellets restaurant. Vi bestilte bl.a. kylling/løgsuppe og en anden opbagt kyllingesuppe. Det var så afskyeligt, at jeg kun spiste en skefuld. Jasper spiste hele portionen, fordi han følte sig forpligtigede. Det resulterede i kvalme hver gang vi efterfølgende kunne lugte kylling. Jeg tror, at den var lavet på kyllingefedt eller lignende, jeg får gåsehud ved tanken.
Vi havde taget mysli og weetbix med til morgenmaden, så vi var sikre på et godt morgenmåltid, men det kunne vi godt droppe, da mælk heller ikke er en dagligdagsvare.
Børnene især levede stort set at pizza de dage vi var der. Vi fandt en kiosk hvor de solgte små snackpizzaer, som vi alle kunne lide. Derudover fandt vi en bager, hvor man kunne købe flutes og fortræffelige kager.
Vi var inde og se det nationale kunstmuseum med flot og meget interessant cubansk kunst. Vi så også lidt kunstkeramik, som jeg var meget betaget af. Det meste var ekspressionistisk lige efter min smag. Der var også en lille engel, som var det sødeste jeg længe har set.
Havana er meget forurenet pga. udstødningsgasser, på trods af, at der ikke er så mange biler. Det er helt normalt at se biler køre med en stor sort giftsky efter sig. På vej til lufthavnen kørte vi i en gammel Lada med nedrullet vinduer. Jeg har aldrig været i luft der var så forurenet, selv Bangkok blegner i en sammenligning. Børnene og jeg trak vejret igennem vores tøj, den halve time køreturen tog. Det værste var når vi kørte bagved de gamle Amerikaner bil fra 40’erne eller ældre lastbiler og især når vi holdt bagved dem i et lyskryds og de satte i gang ved grønt, hvor de spyttede en kæmpe sort røgsky bagud, som havnede inde i vores lille lavt kørende Lada. Derudover forurenede vores egen bil så meget, at ikke kun andres udstødning gennemtrængte luften inde i bilen, men også vores egen udstødning. Jeg forstiller mig, at den køretur er lig med at kæderyge i en halv time. Cubanske taxachauffører, kan ikke have en høj levealder.
Det skal dog siges, at da vi ankom til Cuba, kørte vi med en nyere og større taxi, hvor der var airconditioner og ingen åbne vinduer, og derfor ikke var generet af osen. Vi betalte det samme både til og fra lufthavnen, så det gælder om at vælge de nyere taxaer på Cuba.
Vi boede på et trestjernet hotel. Værelset var fint og havde nogle gode senge. De var gode til at rede seng (se billedet nedenfor, hvor man kan se sengetæppet redt som et hjerte), men selve rengøringen var helt håbløs. Gulvet var fyldt med sorte hår og jeg er ikke særlig vild med andres hår, så jeg tørrede gulvet over. Den efterfølgende dag efter at stuepigen havde været der, var der lige så mange hår igen. Jeg tror at hun tørrede gulvet over med en klud fyldt med hår.
Det er ikke billigt at være på Cuba, på trods af at det er et fattigt land. Vi betalte ca. 500kr for et dobbeltværelse på et middelklassehotel og fik lov til at have begge drenge ved os, selvom man normalt max. må overnatte to voksne og et barn i et dobbeltværelse. Mad er heller ikke billig, hvis man vil have et ordentligt måltid.
Generelt virker Cubanerne venlige, men ikke påtrængende. Desværre taler jeg ikke spansk og når man ikke kan komme i dialog med befolkningen, mister man helt sikkert nogle af de oplevelser, som er med til at gøre en rejse ekstra spændende og god. På trods af sprogbarrieren, var det 4 spændende dage og jeg vil meget gerne tilbage igen….. Næste gang med en anelse spansk i bagagen.
