Vi tog afsted mod Hamilton island mandag. Alt gik som planlagt indtil vi skulle lande. Pga. dårlig vejr var det ikke muligt at lande. Istedet måtte vi flyve til Mackay på fastlandet. Her fik vi at vide, at vi blev nødt til at flyve tilbage til Brisbane #%&*%##!!! Så første dag gik derfor med en dag i lufthavnen og ombord et fly. Næste dag forsøgte vi så igen. Denne gang med success men ikke uden stress. Påvej til lufthaven stoppede toget. Et tog skulle passere så vi måtte vente. Uden yderligere oplysninger ventede vi mere end 30 min inden toget atter kørte. Imellemtiden havde Jasper ringet til flyselskabet, for at sikre, at vi kunne nå vores fly. Det kunne vi og når heldigvis vores check-in tid.
Da vi ankommer til Hamilton Island går der ingen båd til South Mole Island. Vi må vente et par timer på den næste, ikke noget man har lyst til, når det har taget over 24 timer så langt. Men okay vi får da set lidt af Hamilton. Vi ankommer til South Mole sen eftermiddag efter 45 min på havet.
Næste dag er det dejligt vejr, det blæser, men solen skinner. En skøn dag lige til jeg finder ud af, at min pung er væk. Vi erindre, at jeg sidst havde den på båden. Vi spørger i receptionen, om de har fundet den, men det har de ikke. De ringer il bådekontoret, men de har den hellere ikke. Vi ringer til min mor som spærre kortet. Senere kommer båden ind og jeg beslutter mig for at spørge personalet på båden. Da jeg kommer derud er der flydt med mennesker på båden. Jeg bemærker dog især en mand på dækket, 
der står og ser bagud væk fra kysten mere eller mindre samme sted som vi sad da vi sejlede over dagen forinden. Det undre mig og jeg går hen for at se mig omkring der hvor han står. Bagved gelænderet ligger min pung!!. Enormt heldigt, da den lige så godt kunne været faldet over bord.Blæst og skyer: torsdag - lørdag
De følgende dage var vejret meget varieret, vi havde meget blæst og det var delvis overskyet. På en lille klippeø, er der ikke meget at lave, så vi slappede af med ungerne, spillet yatzi, fodrede fisk, fugle osv.Der var en børnepasning på stedet. Tobias ville gerne derhen også selvom der ikke var andre børn. Stoffer prøvede vi også at aflevere. Han er meget genert for tiden, så han var lidt betuttet. Men han var ikke ked af det da vi overlod ham til pædagoen og så hjalp det at Tobias var der. Derfor afleverede vi ham et par timer, så vi kunne gå en tur. Bevoksning på øen var spændende og anderledes og udsigten spetaculær fra toppen.
Højdepunktet - Great Barrier Reef : søndag.
kl. 8.30 forlod vi øen og skulle så samle folk op på et par andre øer, inden vi satte kursen med revet. På vejen var vi heldige at se en humpback hval. Ved 11.30 tiden ankom vi til revet som ligger på åbent hav uden land i sigte. Umiddelbart var der ikke meget at se, så vi var spændte på hvad der gemte sig under havets overflade. Det var en kæmpe oplevelse, der var mange fisk, men de gigantiske koraller var det mest imponererede. Vi skiftedes til at snorkle indtil kl 15, hvor båden sejlede os tilbage igen.Tobias ville vi også have med derud. I andet forsøg lykkedes det Jasper at få ham overtalt til at kigge under vandet og så gik det ellers derud af. Det første Tobias bemærkede (lidt skuffet) efter snorkelturen var, at der ikke var nogle hajer :-).
På trods af at det blæser derude, så er havet forholdsvis roligt. Det er inddæmmet af det ydre koralrev, som ligger som et barriere for det åbne hav. Great Barrier reef er et ”must”, hvis man er i Australien og på disse kanter.
Sidste dage og hjemme igen: mandag - tirsdag
De to sidste dag gik med afsplapning i rimeligt vejr. Ferien blev ikke helt som ventet. Vejret var ikke med os og vi startede med at have alt imod os, men vi nød at være afsted med ungerne og hinanden, væk fra hverdagen med madlavning, rengøring, tøjvask, indkøb osv.
