Vi har haft besøg af Hanne (Jaspers mor). Hun var her en måned. En måned lyder af lang tid, men når der skal leges og ses lidt, så tiden flyver.
Vi nød alle hendes ophold hernede. Tobias fandt hurtigt ud af, at farmor gerne ville det hele, så han tog patent på hende fra morgen til aften – det skulle lege biler, tog, læse om hajer etc. Dette betød også, at vi andre kunne få et pusterum, hvilket jo altid er dejligt.
Vi planlagde at se lidt, imens Hanne var hernede. Vi kørte en tur ad "Great Ocean Road", som vi tidligere har set. Her overnattede vi på en campingplads som lå i "the Otway - en stor nationalpark, skov. Campingpladsen lå blandt nogle underlige krogede versioner af eukalyptus. Vi var alle enige om, at de gjorde stedet meget hyggeligt, men kun fordi de også var lave, ellers havde det været uhyggeligt istedet.
Eukulyptustræer findes i mange hundrede varianter og koalerne spiser kun nogle bestemte. Netop de træer som var på campingpladsen var deres fortrukne, så der var mange koaler i træerne. Det er facinerende at opleve disse dyr og specielt, når de færdes frit i naturen.
På en lille køre tur ved skumring ”stødte" vi på en koala, der sad midt på vejen. Der havde den tænkt sig at blive siddende, så vi måtte ud af bilen for at studere den. Da den ikke gad at blive begloet ret længe slendrede den væk. Det var virkeligt et grinagtigt syn. Her så man hvorfor træer er koalaernes fortrukne element: de har alt for lange og tynde ben til at gå på jorden. Det lignede næsten, at den var ved at vælte sidelæns, hver gang den tog et skridt.
Koalaer er også et meget larmende dyr. De lyder nok mest som, er en motorsav, der er ved at nedlægge et træ. I løbet af natten lød der engang imellem en brummen, men heldigvis var det ikke konstant, så de fleste af os kunne sove fra det.
Udover koalaer var der også et rigt fugleliv og vi så også en del wallabies.
På campingpladsen mødte vi to tyskere, de rejste rundt uden bil. Det havde viste sig at være meget besværligt. Offentlige transportmideler køre ikke så ofte og ikke til de steder man gerne vil se.
Efter en overnatning tog vi videre mod Port Fairy. Først kør
t vi rundt i "The Otway". Vi så nogle "Californien Red Wood". Kæmpe træer importeret fra USA og plantet i 1920'erne, meget facinerede. At gå ind imellem de træer var som at gå ind i en anden verden. Det var næsten helt mørkt derinde, kun lidt lys kom igennem i trækronerne. Lidt længere ind i en fordybning, løb der en lille flod, hvor bregner voksede langs bredden. Der var en fantastisk stemning derinde.
Herefter kørte vi videre til verdens største/længste gangbro, hvor man går man oppe imellem træerne. Derudover er der lavet et tårn. Jeg syntes, at der var ubehageligt langt ned selv fra gangbroen, så jeg holdt mig fra tårnet. Senere så jeg billeder deroppe fra, og ja, jeg er glad for at jeg ikke gik derop, for så skulle jeg have rumpet mig ned af trappetrinene, for at komme ned igen. Det var nu smukt at gå deroppe, men p.g.a. højden kunne jeg ikke ånde roligt og nyde naturen.
Herefter kørte vi videre til "De tolv apostle", som stod smukkere end sidste gang, idet solen skinnede.
Efter en lang dag endte vi i Port Fairy, hvor vi hurtigt (eller Jasper hurtigt) fik teltet op at stå. Vi gik en tur i byen. Den er meget hyggelig.
Næste morgen hoppede vi i poolen, så ungerne kunne få brugt lidt krudt inden de skulle sidde i bilen i flere timer. Herefter gik turen ellers op til ”The Grampiens”, som er en endnu en stor nationalpark. Der havde været omfattende skovbrande, så vi var ikke sikre på at vi kunne køre igennem. Da vi nåede op i området gik der ikke længe, før vi kørte i et område hvor alt var brandt. 
Vi kørte meget længe og der var ikke et eneste frelst sted, stammerne/træerne var sorte og bladene orange, det var vildt, at se hvilke skader sådanne brande forvolder. Der gik ikke længe, så stødte vi på et skilt, hvor der stod adgangforbudt, men skiltet stod mod fronten til den vej vi kørte imod, hvilket måtte betyde at havde været i et område, som var afspærret, men åbenbart ikke der hvor vi vi kom fra. Vi måtte flytte skiltet, så vi kunne komme videre og der gik ikke længe, så stødte vi på endnu en afspærring, hvor der var to vagter, som omdirigeret os, så vi kunne nå vores mål ad anden vej.
Vi besluttede os dog istedet for at køre tilbage mod Melbourne. Vagterne fortalte, at turistmålene højst sandsynligt var lukket, da branden også havde været deroppe.
Vi kørte nok 50 km, hvor alt var brandt, bortset fra nogle huse, som det var lykkedes ejerne at rede, men selv træerne om husene var helt afsvitset.
Eukulyptusolien i træerne udvikler eksplosioner og samtidig med de høje varmegrader og megen blæst, så spreder brandene sig meget hurtigt og er meget vanskelige at kontrollere.
Selvom der ikke var meget grønt, så var det stadig facinerende at se området. Der var også stadig dyr i området. Vi så en wollabie komme hoppende i det afsvedede skovbryn, den ledte sikkert efter noget grønt at spise.
Om aftenen nåede vi hjem, dejligt efter at have siddet i en bil og sovet i telt så mange dage.
Derudover var vi inde og opleve "Austalian Open", det var meget varmt den dag og ikke meget skygge, så vi blev ikke længe p.g.a. ungerne. Men sjovt at se.
Hanne er igen taget afsted. Vi er nu ved at bryde op med Melbourne. Der er heldigvis storskrald, hvilket vil sige, at man bare sætter tingene, som man vil smide ud, ud til vejen, så bliver det samlet sammen. Mange af de ting vi har sat ud, er allerede væk, da det var nogle ok ting, som andre godt kunne bruge, men ikke noget som vi vil tage med, da det er for upraktisk i flytte øjemed.
Christoffer sover ikke så godt for tiden, da han er ved at få tænder, eller vi tror, at det er derfor. Christoffer har lige været til sundhedsplejeske, han er nu 11kg og 75 cm. Han er en stor dreng, men hoved, vægt og længde passer sammen i mål, så hans proportioner er fine. Han er ellers en meget glad dreng eller dvs. han har meget let til smil. Han har et lille sødt hoved og hans lille ansigt er et stort smil, når man smiler til ham.
Christoffer er meget glad for Tobias og omvendt. Sommetider er Tobias nu lidt hård ved Christoffer, da han jo kan være en pest, da han stjæler Tobias' legetøj eller ødelægger hans leg. På trods af dette, så bliver Christoffer ved med at forfølge Tobias og omvendt vil Tobias gerne have, at Christoffer også er der, så de kan lege sammen.
Vi søger efter noget at bo i Brisbane, men det er vanskeligt. Vi får se.
Vi har stadigvæk sommer hernede. Vi har haft det ret varmt 35 grader, men idag har det været uvejr og det er igen til at holde ud at være til. Hele eftermiddagen har det tordnet, lynet og regnet. Der er faldet ca. 10cm regn her til eftermiddag. Ja, vejret er ustadigt i Melbourne.
